Principper og politikker

Bjerregrav Skoles principper og politikker udarbejdes af skolebestyrelsen. Se gældende principper og politikker her.

Skole-hjem-samarbejdet

Vi vægter et tæt samarbejde med forældrene, og ser det som afgørende, at forældrene støtter op omkring skolegangen bl.a. gennem hjælp til lektier. Skolen yder samtaler med forældrene om det enkelte barn efter behov, således at arbejdet med at lære bliver et fælles anliggende.

Voldspolitik

Bjerregrav Skole arbejder aktivt med voldsforebyggelse ved at håndtere konflikter, når de opstår, samt at følge op, hvis skaden sker.

Voldspolitikken følges af ansatte på Bjerregrav Skole, hvor skolens personale i hvert tilfælde vurderer situationen, samt hvilke pædagogiske handlinger - herunder konsekvenser og opfølgning - der skal ske.

Definition på vold

Ved vold forstås enhver fysisk eller psykisk overgreb mod et andet menneske.

Retningslinjer/konsekvenser

Vold mellem skolens elever:

  1. Samtale på kontoret med ledelse, klasselærer og evt. andre relevante lærere
  2. Orientering og evt. mødeindkaldelse af elevens forældre
  3. Sanktioner, jf. gældende regler om elevadfærd i skolen.

Gældende regler i forhold til voldsudøver:

  1. En hurtig drøftelse af, hvilke konsekvenser handlingen skal have for udøveren. Forældrene skal altid orienteres hurtigst muligt. Umiddelbart efter hændelsen skal forældrene hente "voldsudøveren".
  2. Eleven bortvises/hjemsendes 1-5 dage, medmindre ledelsen skønner anderledes.
  3. Der indkaldes og afholdes snarest møde med forældrene om elevens adfærd.
  4. Underretningspligten i forhold til de sociale myndigheder skal overvejes, ligesom evt. politianmeldelse.
  5. Forældrevold og trusler om vold medfører politianmeldelse.

Trusler om vold fra elev eller forældre mod en medarbejder

  1. Den voldstruede underretter skoleledelsen.
  2. Skoleledelsen orienterer tillidsrepræsentanten og arbejdsmiljørepræsentanten (AMR).
  3. Ledelsen og den involverede medarbejder kontakter hjemmet og orienterer om elevens adfærd.
  4. Lederen vurderer, hvad der skal ske med eleven. Sanktioner jf. gældende regler.
  5. Skoleledelsen beslutter (i samråd med tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant), om hændelsen giver anledning til politianmeldelse (hvis det vurderes at være en straffelovsovertrædelse indgives politianmeldelse). Såfremt eleven tidligere har truet skolens personale indgives politianmeldelse. Skoleledelsen foretager eventuel politianmeldelse.

Vold fra elev eller forældre mod en medarbejder

  1. Skolens ledelse orienteres.
  2. Skoleledelsen orienterer tillidsrepræsentanten og arbejdsmiljørepræsentanten (AMR).
  3. Den voldsramte skal støttes umiddelbart i form af samtale med ledelse/kolleger.
  4. Skoleledelsen beslutter (i samråd med tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentanten (AMR) og den voldstruede), om hændelsen giver anledning til politianmeldelse. Skoleledelsen foretager eventuel politianmeldelse.
  5. Den voldsramte udarbejder et skriftligt notat vedr. hændelsen.
  6. Skoleledelsen orienterer alle personalegrupper om hændelsesforløbet på skrift senest den følgende hverdag.
  7. Skoleleder kan altid kontaktes telefonisk, hvis der, uden for medarbejdernes arbejdstid opstår tvivlsspørgsmål, bekymring eller lignende vedr. hændelsen.
  8. Voldsudøveren (eleven) skal møde konsekvenser, f.eks. i form af:
    • Samtale på kontoret med ledelse, klasselærer og evt. den voldsramte
    • Orientering og mødeindkaldelse af elevens forældre
    • Sanktioner, jf. gældende regler om elevadfærd i skolen
    • Evt. underretning til de sociale myndigheder
    • Skoleledelsen foretager eventuel politianmeldelse.